Historik: 31.03.2009
Et lille vandkraftværk mellem æbleplantagerne ved Hardangerfjorden

Norges områder med forrevne fjelde og søer er perfekte til generering af elektricitet fra de utallige bielve og bifloder.

De små vandkraftværker i Hardangerfjorden projekteres og bygges af KraftKarane AS, Alpiqs regionale partner.

Europas nordligste landbrugsområde producerer velsmagende, robuste æbler med lang holdbarhed.
Svimlende fjeldvægge, tordnende vandfald og rivende strømme – regionen omkring Hardangerfjorden er ideel for den, der vil udnytte kraften i vand eller "det blå guld". Ecopower Skandinavia AS gør det på en økologisk ansvarlig og bæredygtig måde.
Sidste forår blev et nyt, mindre vandkraftværk – delejet af Alpiqs datterselskab og beliggende i Reisæter – koblet til nettet. Elvene Bleieelva og Strutåni løber oppe over den lille bygd ved Sørfjorden, en sidefjord i Hardangerfjorden. I en højde på 300 meter over havet genererer de to elve tilsammen 6 GWh strøm om året, før de vander æbleplantagerne og løber ud i den isblå fjord.
Ca. 500 husstande forsynes med strøm fra Reisæter. Energien sælges på det åbne marked af Alpiqs datterselskab Alpiq Norway. Som et resultat af omhyggelig planlægning er Reisæters unikke vegetation intakt: utallige arter mos, enebær, blåbær, birk, el, fingerbøl og rød fluesvamp. Tilløbsområdet til begge elvene ligger nemlig midt i en stor nationalpark.
Grundejerne og frugtavlerne var involveret fra dag 1, og i dag er de delejere af det lille vandkraftværk. Alpiq udvider stadig sin norske vandkraftsportefølje.
